 Beretning om Rudeskovturen
ved Majken og Tritil
Tur i kongeskoven....
Når Leif spørger om jeg vil ud og ride med Villingur , så siger jeg JA først- og tjekker kalenderen bagefter. Det er altid så dejligt at møde jer friske mennesker, og jeres dejlige heste….
Derfor red jeg lørdag den 14. maj med fem andre heste høj fra Anne og Leif mod Rudeskov, hvor vi skulle tilslutte os en flok på ikke mindre en 33 andre islændere. Jeg selv på den smukke kongehest Tritil. Skoven er jo ganske fantastisk på denne årstid så vi nød allerede fra første færd turen..Humøret var højt og vejret ride venligt under hele turen. Vi indtog højen ved rendevouz, og Bente uggede på indiansk maner for at melde vores ankomst. Det var et herligt skue med alle de dejlige heste og glade ryttere.
Karolines hund i sadlen kender de fleste af jer. Det blev jeg ganske behørigt imponeret over, at den lille fyr kan sidde der. Herligt syn. 
Efter en kort pause, og alle var kommet i sadlen, blev vi efter en forevigelse som vist skulle have været mere opstillet, inddelt i to hold. Et skildpaddehold og et gazellehold. Det er så super fint at der er plads til alle typer ryttere.
Det var en skøn tur gennem skoven, og et passende tempo. Der blev stillet fine hensyns tagende spørgsmål undervejs med hensyn til tempo. Støv kan ingen jo gardere sig i mod.
Vi holdt efter en super galop, en pause ved den gamle smukke Jacobsen eg. Her fik hestene og rumperne et passende hvil, inden turen gik videre til næste mål, nemlig at besøge Torben og Evas dejlige omgivelser. De var søde at lægge hjem til fold- og hotdog grillarrangement til en sulten flok.
Vel ankommet hos Torben og Eva, var der tidligt i forløbet lagt op til enighed om at slippe hestene løs. Jeg er ikke bekendt med den vanlige procedure i disse tur sammenhænge, men kan forstå at som nogle hunderacer bare kan blende ind og lege sammen uden problemer, så er det også kutyme for islændere. Der var efter min mening et par heste der ikke burde have været sluppet løs sammen med de andre. Stemningen startede godt, men efter relativ kort tid blev det en kendsgerning, at et par af de andre heste lagde op til ballade. Her burde man efter min mening som skuer til sin hests opførsel have fanget den ind meget tidligere. Det endte med, at der kom nogle ret voldsomme spark episoder inden der blev grebet ind.
Tritil blev desværre sparket ret voldsomt (dog ikke i nævnte episode), men efter kort tid kunne jeg ånde lettet op og konstatere at der var tale om en reaktion der hos en selv ville svare til et trælår. Det kan man desværre ikke gardere sig i mod, men hjertet sidder nu alligevel i halsen, især når der er tale om lån af svigerfars smukke hest, og Leifs sidste ord inden han kørte var ”pas nu godt på hestene” hvortil mit kække svar var ”Ja selvfølgelig ellers ville vi jo ikke få lov at låne dem vel”
Det ville have været tæt på umuligt at beslutte man ikke ville slippe sin hest. De andre hestes kådhed smittede naturligvis af på alle andre heste. Det kunne have været fint med et lukket lukaf, hvor man kunne stå såfremt man ikke ville slippe sin hest.
Efter en alligevel hyggelig stund hvor håret kunne luftes mens der blev studeret heste adfærd, talt lystigt, gnasket hotdogs og ganen blev svalet, var det tid til at ride videre. De andre havde retning mod Femsølyng, men vores flok besluttede grundet Tritils velbefindende, at skridte hjemad efter opholdet.
Bedst som vi nød den grønne bøgeskov og stilheden hørte vi stilheden blive afløst af en buldren af den fantastiske lyd af en stor flok der kom i en prægtig tølt. Det var et herligt syn og lyd, at se den smukke flok islændere på den videre færd mod Femsølyng. Jeg er sikker på I havde en dejlig tur videre. Vi ankom vel hjemme med en øm bag og veltilfredse prustende velrørte heste, der nød at komme på fold til en ruller og en tissetår. Tritil er heldigvis sluppet helt uden skade.
Tak for en herlig veltilrettelagt tur med smukke heste og søde mennesker. Jeg deltager gerne en anden gang.
Hilsen Majken og Tritil
 Fotos fra turen
Dagfari
Pytla
|
