 |
 Tur til Høkeren i Brede
Søndag
30. april
Vi mødtes med omkring 8 heste ved Løjesø kl. 10.30 denne skønne men kølige forårsmorgen.
Bøgetræer på spring, anemoner i skovbunden, blodblommen i blomst og endnu ingen myg. Det fås ikke bedre, når solen brænder igennem de lysegrønne bøgetræer og stammerne står i en mørk kontrast.
For mig en tur tilbage i barndommens bølgede landskaber ad de grønne stier, forbi Jacobsens eg, over Øverødvej til Kirkeskoven. Jeg red der på en pony, jeg lånte i teenageårene. Indbegrebet af frihed.
Vi passerede Brillesøerne, som de hed dengang, da de lignede briller. Videre ad de grønne stier, og kort før Skodsborgvej boede jeg med mine forældre i et nybygget hus oppe på en bakke, og jeg var så heldig, at genboen havde en pony, som jeg fik lov at ride. Nu er jeg tilbage i ponystørrelse på min skønne islænder sammen med gode venner i skridt, trav, tølt og en smule galop, som støver, når man ligger bagerst.
Dejlige søde og sjove mennesker, som skal kaldes til ro og orden af turlederen Torben, når vi passerer Skodsborgvej på en linje. Han har nogle gange sit hyr med alle de snakkende damer. Videre langs den grønne sti med blomstrende frugttræer og gyvel, som bryder alt det lysegrønne.
Vi når frem til en mand, der vinker med et flag ved jernbaneoverskæringen for Grisen. Stien videre frem er spærret pga. Marathon løb. Torben lader sig ikke sådan stoppe og proklamerer, at vi holder os i skovbunden til Ravnholm. Det gamle istidslandskab har lavet dybe kløfter, som skærer sig ned mod Mølleåen. Vi kommer forbi kilden, hvor vi drak vand som børn, men nu var der kun vand i det lille åløb. langs Mølleåen op gennem en kløft til kanten af den store kløft, hvor den ældste udgave af filmen Gøngehøvdingen blev til, og gøngerne fældede træer ned over de svenske ryttere, som ville indtage vores land.
Den nuværende udfordring blev at passere Marathon løbet, hvor ingen løber vil have et pust eller ødelægge sin rytme for at lade os ryttere passere, så det blev noget af en indfletning. De fleste af hestene var fuldkommen cool. Det blev værre, da vi skulle passere Teknikerbyen, hvor folk kom løbende med store balloner og myldrede forbi. Torben lod sig ikke standse, og hestene var stadig cool – rytterne lidt mere anspændte.
Igen ad stier langs Mølleåen, over træbroer og i vandet en hvinand med nyudsprungne ællinger. Freden sænkede sig og snakken tog fat, indtil vi passerede en legeplads kort før Brede, hvor et hæftigt menneskebarn havde fundet på at slå med sten på rutsjebanens metal sliske. Sjov lyd, lige sjov nok for nogle af hestene. Ud på vejen ned til Brede, hvor voksne og børn stod med flag for at hilse de løbende velkommen.
Vi skulle igennem en port ind til klædefabrikken, men der holdt desværre en lastbil midt i porten. Den skulle have læsset en stor stabel stole op på ladet. Igennem skulle vi, og da den første hest passerede væltede alle stolene, og den røde vallak blev nok lettere skræmt efter allerede at have klaret meget på denne tur. Resten kom fint igennem, og ind over gårdspladsen gik det til den skønneste græsslette med indhegning, hvor vi kunne slippe hestene løs.
Her blev vi mødt af andre Villingurfolk, som havde fundet bord og bænke til vores frokost. Nogle gik til café Høkeren og fik øl og sandwich, og til hestene var der masser af græs. Efter en hyggelig frokost gik turen hjemad op gennem Ravnholmskoven igen, denne gang fredeligt uden løbere. Vi red gennem Ørholm Ryttergård, Geelskov, langs Søllerød sø og Kirkeskoven og tilbage ad de grønne stier.
Vi skiltes efter "S'et" og vinkede farvel efter en fantastisk tur på knap 24 km og ca. 5 timer. Jeg tror rytterne var de mest trætte. Dygtige ryttere, fin leder og ikke mindst seje heste!
Hilsen Ulla Idorn.
 Fotos ved Dorte og Torsten (nedenfor)
Video ved Torsten (ankomst til Brede) (YouTube)
Video ved Torsten (afgang fra Brede) (YouTube) |
|
